Det interdimensionale ufo-aspekt

Artikel fra 1980 – men fortsat lige aktuel nå, mer end 30 år senere.

De fleste, der interesserer sig for UFO-sagen, er nok tilbøjelige til at tage for givet, et UFOer »blot« er avancerede rumfartøjer fra andre planeter, og selvsagt søgt at forklare UFO-hændelser udfra dette. Denne teori har dog ikke bragt os meget nærmere en løsning af UFO-spørgsmålet...

Måske skal vi til at tænke i lidt mere utraditionelle baner, hvis vi skal gøre os håb om at forstå UFOerne?

  Mange mener, at UFOer eller »flyvende tal­lerkener« kommer fra rene fysiske verdener lige­som vores, men at de teknisk set er kommet meget længere. Jeg tror for mit vedkommen­de ikke, at vi bør flytte vore fysiske kroppe ud i Universet (som Martinus også sier; de jordiske kroppe er tilhørende ’dyrerigets kampzone’ og er ikke egnet for de højere plan/verdener). For at kunne flytte os udenfor vor planets kraftfelt, må vi benytte en helt anden teknik. Vi må skabe et kraftfelt omkring fartøjet, som vor planet har.

Jeg kan ikke se nogen idé i, at vi bevæger os ud i galakserne med vor fysiske krop, for vi når ikke langt, før vi er blevet gamle. Det ville være mere logisk alene at flytte bevidst­heden til det sted eller det bevidsthedsplan, vi vil til. (Og det er egentlig DET som skjer når man bruker teleportasjon/ ’astral-reise-metoden’ – og teknisk-åndelig materialiserer/fortetter en kropp tilpasset den materieverden man er kommet til – altså når man er ’fremme’ på det pågjeldende ”sted og dimensjon” man ønsker å besøke. Rø-anm.)

Mere sandsynligt kommer rumvæse­nerne også fra helt andre dimensioner, hvor materien har et helt andet svingningstal end på Jorden. Højere udviklede væsener kan sikkert bygge rumskibe med udelukkende mental energi.

 Vores øjne ser kun den grove materie. Hvor vi ser tomrum findes materien i andre svingningstal, hvilket givetvis også er liv. For lettere at kunne forstå materiens forskellige former kan vand bruges som eksempel: Ren damp kan vi ikke se, men alligevel er den der.

Afkøles den, ser vi tåge. Afkøles den yder­ligere, får vi vand. Af noget usynligt har vi nu fået noget, som vi kan se og føle. Og sænkes temperaturen yderligere under nul grader, får vi fast materie - is.

 Et andet eksempel er vore radio- og TV-sendere med en mængde bølgelængder, som hverken kan ses eller høres. For at få udbytte af disse sendinger skal vi have en modtager, som kan pejle ind og gengive disse fre­kvenser.

 Da mennesket endnu ikke er rede til at tage imod informationer fra højere bevidstheds­planer, kan vi heller ikke vide, at de findes. Men der er mennesker, som ER udviklet såle­des, at de i kortere eller længere tid kan se ind i andre verdener. Man kan også sige, at de er begyndt at blive kosmisk bevidste. Mange af disse vover ikke at omtale det offentligt, eftersom de endnu udgør en minoritet; de fleste ville bare affærdige deres oplevelser som hallucinationer, selvbedrag eller noget lignende.

 Hvis vi pludselig blev klarsynede, ville vi blive meget forbavsede. Vi ville bl. a. komme til at se UFOer eller rumfartøjer i massevis svævende over vore hoveder. Selv­om de er her, så påvirker de os ikke, da deres frekvenser ikke stemmer overens med vore modtagere. Vi får sikkert information fra dem, men den når ikke vor dagsbevidsthed, da hjernen endnu ikke er så udviklet, at den kan oversætte så stor information på en for os forståelig måde.

 Angående dette med »små grønne mænd« eller humanoider, så tror jeg, at de kommer fra verdener, som ligger under vor åndelige udvikling. De kan findes i vort solsystem, men også i helt andre. De forsøger at bygge deres krop op med vor materie i et forsøg på at ligne os, men deres indre udvikling gør, at de i vores øjne ser frastødende og væmmelige ud.

Der findes også væsener fra verdener, som ligger højere end os i åndelig udvikling. De, som møder dem, bliver ikke bange, fordi disse væsener bygger deres krop op, så de ligner os, og udstråler både venlighed og kærlighed. Tænker vi logisk må der findes mange forskellige udviklingsniveauer i Uni­verset. Og hvis vi er uden fordomme, skal vi nok forstå og nå et lille stykke på vej.

 OVERALT – i  naturen eller på gaden, eller hvor vi end befinder os, står en tekst skrevet med infor­mation om Universet. Vi må bare lære at forstå teksten. Egentlig har vi al information inden i os, men vi er endnu ikke rede til den. Vi må ikke glemme, at over alting findes en kosmisk hjerne, en Gud, eller hvad vi vil kalde det, så intet styres af tilfældet.

Forsøger vi at trænge ind i mikrokosmos, kan vi faktisk gå så langt vi vil, uden at finde nogen ende. Det er kun et spørgsmål om at fremstille laboratoneudstyr, der er effektivt nok. Der er ingen slutning og ingen begyn­delse.

 Jeg har her forsøgt at give mit syn på UFOer - at de ikke er af samme materie som vor, at de bare ser sådan ud, når de mate­rialiserer sig. Vi hører sjældent lyd fra dem, de kan vende og ændre retning med stor hastighed og til og med dematerialisere sig, hvilket synes at bevise, at de består af finere materie og kan tilhøre en anden dimension. (Å.Gustafsson, fra UFO-aspekt nr.5 1982)

bildene her var ikke i nevnte art. men passer inn:

bilde- illustrasjoner over og under; de astrale astral-plan rundt om jorden og MERK AT DISSE ER LIKE VIRKELIGE NÅR MAN ER PÅ HVERT ENKELT PLAN