…..Mine øyne falt på en meget smuk ægte bjergkrystalkugle uden mindste fejl og så stor, at man måtte bruge begge hænder for at holde om den "Her er den, jeg gerne vil have." Min Leder lo." Du har valgt den ældste og mest værdifulde. Hvis du kan bruge den, er den din." Dette særlige krystal, som jeg har endnu, er fundet i af gangene dybt under Potala. I gamle uoplyste tider blev kaldt "Den Magiske Kugle" og givet til de medicinske lamaer fra Jernbjerget, fordi den ansås for at have forbindelse med lægekunsten.

Lidt senere i dette kapitel skal jeg beskæftige mig med glas-kugler, sorte spejle og vandkugler, men her må det være af interesse at beskrive, hvordan vi forberedte os til brugen af krystalkuglen, hvordan vi optrænede os selv til at blive eet med den.

Det er klart, at hvis man er rask, i fysisk og psykisk form er ens syn det bedste. Sådan er det også med synet på Det Tredie øje. Man må dygtiggøre sig, og derfor forberedte vi os, før vi prøvede nogen af disse anordninger. Jeg havde taget min krystalkugle til mig og så nu på den. Når jeg holdt den mellem hænderne, virkede den som en tung klode, der afspejlede vinduet på hovedet med en fugl siddende på den ydre gesims. Da jeg kiggede mere intenst, så jeg som i tåge billedet af lama Mingyar Dondup - og - ja - mit eget spejlbillede tillige. "Du kigger i den, Lobsang, og det er ikke måden, man bruger den på. Dæk den til og vent, til man viser dig, hvordan kuglen skal bruges."

Næste morgen måtte jeg spise urter sammen med morgenmaden, urter, der skulle rense blodet og klare hjernen; urter til at harmonisere den almindelige konstitution. Morgen og aften måtte man tage dem i to uger. Hver eftermiddag skulle jeg hvile i halvanden time med øjnene og den øverste del af hovedet dækket med et tykt sort klæde. Mens dette stod på, måtte jeg trække vejret(puste) efter et særligt rytmemønster. Jeg måtte også i den tid vise den omhyggeligste omsorg for min personlige renlighed.

Da de to uger var overstået, gik jeg igen hen til lama Mingyar Dondup. "Lad os gå op i det rolige lille kammer på taget," sagde han. "Indtil du er mere kendt med foretagendet, har du behov for absolut ro." Vi klatrede op ad trappen og dukkede op på taget. På den ene side var et lille hus, hvor Dalai Lama gav audiens, når han kom til Chakpori for at uddele den årlige velsignelse til munkene. Nu skulle vi til at benytte det. Jeg skulle benytte det, og det var sandelig en stor ære, for kun abbeden og lama Mingyar Dondup kunne benytte det. Da vi var kommet indenfor, satte vi os på vore pudesæder på gulvet. Bag os var et vindue, hvorigennem man skimtede de fjerne bjerge, der stod som vagtposter omkring vor dal. Også Potala kunne ses herfra, men det var for kendt til, at man bekymrede sig om det. Jeg brændte efter at se, hvad der var i krystallet. "Gå rundt denne vej, Lobsang, og fortæl mig, når alle spejl-billeder forsvinder i krystalkuglen. Vi må udelukke alle de ejendommelige lysvirkninger. Det er ikke DEM, vi ønsker at se."

Det er et af grundprincipperne, man må holde sig for øje. Udeluk alt lys, som giver reflekser. Reflekser afleder blot opmærksomheden. Vort system er, at man sætter sig med ryggen mod et nordvendt vindue og trækker et temmeligt tykt tæppe for vinduet, så man frembringer en slags tusmørke. Når tæppet var trukket for, virkede krystalkuglen i mine hænder som død, uvirksom. Der sporedes overhovedet ingen reflekser i dens flade.

Min leder sad ved siden af mig. "Gnid krystallet med denne fugtige klud, tør den af og saml den op (vikle den inn i..) med dette sorte klæde. Rør den ikke med dine hænder endnu." Jeg fulgte omhyggeligt hans instruktioner, tørrede omhyggeligt med den fugtige, derpå den tørre klud og samlede den op i det sorte klæde, som var sammenfoldet kvadratisk. Jeg lagde hænderne over kors med håndfladerne opad under krystallet, som hvilede i venstre håndflade. "Se nu IND i kuglen. Ikke PÅ den, men IND i den. Se mod den inderste midte og gør din vision helt ren. Prøv ikke at forestille dig noget, men lad din hjerne være helt ren. Det sidste faldt mig ikke svært. Nogle af mine lærere mente, al min hjerne var ren og blank til enhver tid.

Jeg stirrede i krystallet. Mine tanker gik på flugt. Pludseligt syntes kuglen at vokse i mine hænder, og jeg havde fornemmelsen af at falde ind i den. Det gav et sæt i mig, og dette indtryk sløredes. Påny holdt jeg blot en krystalkugle i hånden.

"Lobsang! HVORFOR glemte du alt, hvad jeg lige har fortalt dig? Du var på nippet til at se, men dit overraskede spjæt brød forbindelsen. I dag får du ikke noget at se." Man skal se ind i krystallet og koncentrere sin åndelige fokus

om en indre del i det. Så får man den mærkelige følelse, at man træder ind i en anden verden. Et sæt af frygt eller overraskelse på dette stadium vil ødelægge det hele. Så er der kun eet gøre, naturligvis i læretiden, nemlig at lægge kuglen til side ikke forsøge at "se", før, man har fået en nats søvn. Den næste dag forsøgte vi igen. Jeg sad som tidligere med ryggen til vinduet og sikrede mig, at alt forstyrrende lys var udelukket. Normalt skulle jeg ha siddet i den mediterende lotusstilling, men da jeg havde beskadiget det ene ben, ville den stilling ikke være særligt behagelig for mig. Komfort er absolut nødvendig. Det er bedre at sidde i en utraditionel stilling og SE, end at sidde efter de foreskrevne regler og intet se. Vor regel var, at man skal, sidde, som man har lyst til, så længe det er behageligt, da ubehag nødvendigvis må aflede opmærksomheden.

Jeg stirrede i krystalkuglen. Ved min side sad lama Mingyar Dondup ubevægelig rank, som var han udhugget i sten. Hvad ville jeg få at se? Det drejede alle mine tanker sig om. Ville det virke, som da jeg først så en æterisk udstråling? Krystallet så sløvt og uvirksomt ud. "Jeg kommer aldrig til at se noget i kuglen," tænkte jeg. Det var aften, så solstrålerne ville ikke drive deres spil med skiftende skygger. 'Ingen skygger, intet lysspil. Der herskede tusmørke i værelset, og med kuglen i det mørke klæde i mine hænder kunne jeg slet ikke se nogle genspejlinger på dens overflade. Men det var meningen, jeg skulle se ind i den.

Pludseligt syntes krystalkuglen at blive levende. Inde i en hvid plet kom centrum til syne og bredte sig som en hvirvlende hvid røg. Det var som det rasede en tornado inde i kuglen, en tavs tornado. Røgen blev tykkere og tyndere, tykkere og tyndere og bredte sig så som en hinde over kuglen. Det var som et tæppe, fremstillet for at hindre mig i at se. Jeg sonderede min sjælskraft, prøvede at tvinge min sjæl over spærringen. Kuglen syntes at svulme op, og jeg havde en skrækkelig følelse af at falde vedkuls ind i et bundløst tomt rum. I det samme skingrede en trompet, og det hvide tæppe trak sig sammen til en snestorm, der smeltede for middagssolen.

"Denne gang var du tæt på, Ramsang, meget tæt på." "Ja, ville have fået noget at se, hvis der ikke var blevet spillet den trompet. Den slog mig ud af det." "Trompet? Nå, du var altså nået så vidt? Det var din underbevidsthed, der forsøgte at advare dig om, at clairvoyance og syner i krystalkuglen kun er for de meget få udvalgte. I morgen går vi et skridt videre."

Den tredie aften sad min leder og jeg sammen som tidligere. Endnu en gang mindede han mig om reglerne. På denne tredie aften havde vi mere held med os. Jeg sad med kuglen,let hvilende i hænderne og koncentrerede mig om et usynligt punkt i dens indre. Den hvirvlende røg viste sig næsten straks og fortættedes snart til et tæppe. Jeg koncentrerede min sjælelige kraft, mens jeg tænkte: "Jeg trænger igennem, jeg trænger igennem NU." Påny blev jeg overvældet af den rædselsfulde følelse af at falde. Denne gang var jeg forberedt Jeg styrtede ned fra en umådelig højde og faldt lige mod den røgdækkede verden, der voksede med forbløffende hast. Kun min yderst strenge træning forhindrede mig i at skrige, da jeg nærmede mig den hvide flade med frygtelig fart - og gik lige gennem den, uskadt.

Indvendigt skinnede solen, Jeg så mig om i dybeste forbavselse. Jeg var sikkert død, for jeg kendte ikke omgivelserne. Hvilket mærkeligt sted! Vand, mørkt vand strakte sig så langt, øjet rakte. Mere vand end jeg havde forestillet mig, der fandtes. Noget borte banede et enormt uhyre, en skrækkelig fisk, sig vej gennem vandoverfladen. I midten udsendte den fra noget, der så ud som et sort rør, en røgsølje, blot for at vinden kunne blæse den tilbage. Til min' forbløffelse så jeg noget, der lignede små mennesker vandre rundt på "fiskens ryg." Det var for meget for mig. Jeg vendte mig og forsøgte at flygte, men blev stående som forstenet Dette var for meget. Vældige stenkarreer mange etager høje rejste sig lige foran mig. Lige foran mig for en kineser af sted med en indretning på to hjul. Sandsynligvis var han drager af en eller anden slags, for en kvinde var anbragt på tingesten med hjul. "Hun må være krøbling," tenkte jeg, "og er nødt til at transporteres på hjul." Mod mig kom mand gående, en tibetansk munk. Jeg holdt vejret, han ligne nøjagtigt lama Mingyar Dondup, da han var yngre. Han gikk helt hen til mig, gennem mig, så det gav et voldsomt sæt i mig af skræk. "Ah," jamrede jeg, "jeg er blind." Det var bælgmørkt, jeg kunne intet se. "Det er helt i orden, Lobsang, du gjort det godt. Nu trækker jeg gardinerne fra." Min leder gjorde, som han sagde, og ind i værelset flød aftenens blege lys.

"Du besidder meget store evner for clairvoyance, Lobsang; de må blot styres. Helt uforvarende kom jeg til at røre krystalkuglen, og af dine bemærkninger forstår jeg, at du i et syn har' set mig, da jeg rejste til Shanghai for mange år siden, nær havde fået et hjerteslag, da jeg først så en damper og rickshaw. Du gør det godt."

Jeg var stadigt fortumlet, levede endnu i fortiden. Hvilke mærkelige og frygtelige ting fandtes der ikke uden for Tibet. Tamme, fisk, der udspyede røg(husk dette var for snart 100 år siden. R.Ø.anm. ), og på hvis ryg der gik mennesker, en mand der trak en kvinde på hjul. Jeg var bange for at tænke på det, og også bange for at dvæle ved tanken om den kendsgerning, at jeg senere var nødt til at vende tilbage til denne fremmede verden.

"Nu må du dyppe kuglen ned i vandet for at udslette det indtryk, du lige har fået. Dyp den grundigt og lad den hvile på et klæde på bunden af skålen, og løft den så op ved hjælp af en anden klud. Lad ikke dine hænder berøre den endnu."

Det er et vigtigt punkt, man må huske, når man benytter en krystalkugle. Man bør altid afmagnetisere den hver gang, man har læst i den. Krystallet bliver magnetiseret af den person, der holder det i hånden, på næsten samme måde som et stykke jern bliver det, når det anbringes nær en magnet. Med jernet er det normalt nok, at man slår på det, for at få det til at miste sin magnetisme, men krystal må nedsænkes i vand. Medmindre man afmagnetiserer, hver gang man har læst i det, bliver resultaterne mere og mere forvirrede. Den "gyldne udstråling" fra strømmen af forbipasserende begynder at hobes op, så man får et fuldstændigt unøjagtigt læsebillede.

De fleste ville kunne anvende en krystalkugle, hvis de gjorde sig den ulejlighed at finde ud af, hvilken type, der passer til dem. Vi sikrer os, at vore briller passer os. Krystallerne er mindst lige så vigtige. Nogle mennesker ser bedst i klippekrystal(bergkrystall), andre i glaskugler. Klippekrystal er det mest kraftfulde. Her følger en kort beretning om mine oplevelser i den forbindelse, således som jeg nedskrev dem i Chakpori.

For millioner år siden kom vulkaner i udbrud med strømme af ild og lava. Inde i jordens indre kværnedes forkellige sorter sand sammen af jordskælv og smeltedes ved den vulkanske hede sammen til en slags glas. Jordskælv fik glasset til at briste og spyede stumperne ud over bjergsiderne. Det meste dækkedes af størknet lava.

Arhundreder senere blev den fundet af munke på opdagelsesrejse, der tydede indskriften på skrinet. "Her er Fremtid Vindue," lød den, "krystalkuglen, hvori de, der besidder fornødne evner dertil, kan se fortiden og få kendskab til frem tiden. Den blev tidligere forvaret hos Ypperstepræsten ved Medicinske Tempel." Derfor bragtes den til Chakpori, det nu værende tempel for medicin, og blev gemt til een, der havde evner til at anvende den. Det blev mig, og i mine hænder lever den.

Klippekrystal af en sådan størrelse er sjældent, dobbelt sjældent, når det er uden fejl. Ikke enhver kan benytte et sådant krystal. Det kan være for stærkt og vise tendenser til at herske over én. Man kan anskaffe sig glaskugler, og de er nyttige og anvendelige, når man skal samle de grundlæggende erfaringer. En god størrelse' er fra tre til fem tommer i diameter, men størrelsen er overhovedet ikke det afgørende. Der er munke, der har en lille bitte sølvkrystal indsat i en større fingerring. Det vigtigste kriterium er, at man sikrer sig, der ingen revner er, eller at krystallet kun har en ubetydelig defekt, der ikke er synlig i dæmpet belysning. Små "bjerg" - eller glaskrystaller har den fordel, at de ikke vejer ret meget, og det er af betydning, når man skal håndtere kuglen.

Der er mennesker, der ikke kan bruge en krystalkugle. Før de giver op, burde de prøve at bruge et "sort spejl." Det kan man faktisk lave sig meget billigt ved at anskaffe sig et lygteglass i en forretning med automobiltilbehør. Glasset skal være

konkavt og helt glat og plant Den rillede type fra en bils for-lygte kan ikke bruges. Hold den ydre flade over en stearinlysflamme. Før pladen frem og tilbage, så der dannes en jævn aflejring af sod på glassets YDRE side. Derpå kan soden "fæstnes" med den slags celluloselak, der bruges til at beskytte messing.

Når det sorte spejl er færdigt, skal man forholde sig, som man gør med den runde krystalkugle. Anvendelige forslag til de forskellige typer "krystaller" følger senere i dette kapitel. I det sorte spejl ser man på den INDRE side og udelukker omhyggeligt alle forstyrrende refleksioner.

En anden type sort spejl, er den vi kender som "nul". Det er samme type som det før omtalte, men soden siddef på kurvens INDRE side. Det er en ulempe, at man ikke kan "fæstne" soden, for hvis man gjorde det, ville man få en skinnende overflade. Dette spejl kan være nyttigst for dem, der lader sig distrahere af reflekser.

Nogle bruger en skål vand, som de stirrer i. Skålen må være ren og helt uden mønster. Anbring et mørkt klæde under den, hvad der får skålen til at virke som en glaskrystal. I Tibet findes en sø, der har den egenskab, at man næsten ikke ser vandet, når man ser i den. Det er en berømt sø, som Stats Oraklet anvender til nogle af deres vigtigste forudsigelser. Denne Sø kalder vi Cho-kor Gyal-ki Nam-tso(på dansk: Religionens Sejrende Hjuls Himmelske Sø), og den ligger ved Tak-po, nogle hundrede miles fra Lhasa. Den omgivende egn er bjergrig, søen ligger indesluttet af høje bjergtoppe. Vandet er normalt meget blåt, men når man ser det fra visse gunstige vinkler forvandles det til hvirvlende hvidt, som om man havde puttet hvidtekalk i det. Vandet hvirvler og skummer, og pludse viser der sig et s6rt hul midt i søen, mens der ovenover dannes tætte hvide skyformationer. Mellem det sorte hul og de I skyer kan man se et billede af fremtiden.

I det mindste een gang i sit liv kommer Dalai Lama her. Han opholder sig i en nærliggende pavillon og betragter søen. Han ser vigtige hændelser i sit fremtidige liv, og ikke mindst vigtigt tidspunktet for hans død og måden, han skal dø på. På disse områder har søen aldrig taget fejl.

Vi kan ikke alle drage til denne sø, men de fleste af os med lidt tålmodighed og tro kan bruge en krystalkugle. For læserne i den vestlige vérden foreslås her en metode. Ordet "krystal" dækker begreberne klippekrystal, glas, sorte spejle og vandkuglen.

I en uge må man være særligt omhyggelig med sit helbred. I den uge må man (så vidt det er muligt i denne verden med all dens daglige besvær) prøve at undgå ærgrelser og vrede. Spis spartansk og ikke sovser og stegte ting. Omgås krystallet så meget som muligt uden at forsøge at "se." Det vil overføre noget af din personlige magnetisme til kuglen og gøre dig helt kendt med følelsen af at være i kontakt med den. Husk at til-dække kuglen hver gang, du ikke bruger den. Hvis det er muligt, så opbevar den i en kasse, som kan aflåses. Så forhindrer du andre i at lege med den, når du ikke selv er tilstede. Som bekendt bør direkte sollys undgås.

Bring så efter syv dages forløb kuglen med dig til et fred-fyldt værelse, helst et der vender mod nord. Aftenen er det bedste tidspunkt til forsøget, fordi sollyset da ikke svinger i styrke, når skyerne driver henover det.

Sid i den stilling, du finder behageligst, med ryggen mod lyset. Tag krystalkuglen i hænderne og læg mærke til enhver refleks i dens overflade. Disse må udelukkes, enten ved at du trækker gardinerne for vinduet eller skifter stilling.

Stir så afslappet på kuglens ovérflade og koncentrer der dit blik om dens midte, som du må forestille dig er en intethedens zone. Gør din hjerne blank. Lad være med at prøve at tvinge dig selv til at se noget.

Den første aften er ti minutter nok. Forøg gradvist tidslengden, til du sidst på ugen kan nå op på en halv time. Den næste uge må du gøre din hjerne blank så hurtigt, det muligt. Stir blot ind i intetheden~ i kuglens indre. Du vil føle dens omrids skælve. Det kan synes, som om hele kuglen ser, eller man føler måske, man falder forover. Sådan skal det være. Gør IKKE et spjæt af forskrækkelse, for det vil for-hindre dig i at "se" resten af aftenen. Det giver et sæt i gennomsnitsmennesket, der "ser" for første gang, omtrent som når man pludseligt vågner af sin søvn.

Koncentrer synet om det, der angår dig. Når du når til at kunne lade din vilje bestemme, hvad du ser, må du samle dig om det, du ønsker at vide noget om. Den bedste måde er at sige til sig selv fast og højt: "I aften får jeg det-og-det at se." Hvis du tror på det, VIL du få at se, hvad du ønsker. Så enkelt er det.

Hvis man vil vide noget om fremtiden, må man ordne kendsgerningerne. Saml alle data, du kan få fat i. "Spørg" så krystalkuglen og sig til dig selv, at nu vil du få det at se, som du øn sker at vide noget om.

Her må jeg bringe en advarsel. Man kan ikke bruge krystalkuglen til personlig vinding, til at få forhåndsviden om resultatet af et hestevæddeløb eller til skade for et andet menneske. Der eksisterer en magtfuld okkult lov, der får alt til at falde tilbage på én selv, hvis man prøver at udnytte krystalkuglen. Denne lov er lige så ubønhøriig som tidens gang.

Efterhånden skulle du få megen øvelse i at samle viden om dit eget liv. Kunne du tænke dig at anvende den på andres liv? Sænk krystallet i vand og tør det omhyggeligt uden at røre det med hænderne. Ræk det så til en anden. Sig: "Tag i hænderne og TÆNK det, du gerne vil vide. 'Ræk den tilbage til mig." Naturligvis har du i forvejen advaret din udpørger mod at tale eller forstyrre dig. Det er tilrådeligt at forsøge med en ven, man kender godt, fordi fremmede vil virke distraherende, mens man selv lærer.

Når din udspørger rækker dig kuglen tilbage, tager du den enten udækket eller hyllet i det sorte klæde, det spiller ingen rolle. Nu skulle du have fået kuglen "personaliseret". Sæt mageligt til rette, før kuglen op til panden et sekund og lad hænderne hvile i skødet, mens du holder kuglen på en sådan måde, at det ikke virker anstrengende. Se IND i den og din hjerne blank, befri den for alle indtryk, hvis du kan, det første forsøg kan besværiiggøres af, at du er for optaget dit eget jeg.

Når du føler dig helt rolig og samlet, vil du lægge mærke til en af tre ting. Der er sande billeder, symboler og indtryk. Dit mål må være de sande billeder. I det tilfælde dækkes kuglens indre af tåger, der spredes og viser dig sande billeder, levende billeder af det, du ønsker at vide. I det tilfælde er der overhovedet ingen fortolkningsvanskeligheder.

Nogle kan ikke se de sande billeder, de ser symboler. For eksempel kan de se en række X-er eller en hånd. Det kan også være en vindmølle eller en daggert. Hvad det end er, ,vil man snart lære at fortolke dem korrekt.

Det tredie er indtryk. Her kan man kun se hvirvlende skyer og en smule stråleglans, men med kuglen i hænderne føler og hører man nøje afgrænsede indtryk. Det er af hélt afgørende betydning, at man undgår personlige fordomme, afgørende at man ikke forsøger at dominere krystalkuglen med sine egne personlige følelser for en bestemt sag.

Dermed mister man sin prestige og sit ry, og man kan også den okkulte videnskab i vanry.

stirre" i lang tid på kuglen. Og når man, selv skal bruge den næste gang, har man måske ikke lyst til at se en kats livshistorie og fremtidsplaner. Det KAN gøres. I nogle af de "okkulte" lamaklostre i Tibet bliver kattene udspurgt ved hjælp af krystalkuglen, når de fratræder deres vagttørn ved de hellige klenodier. Så får munkene at vide, om der har været forsøg på tyveri.

Det tilrådes på det kraftigste, at man ransager sme egne hemmelige motiver til bunds, før man giver sig af med nogen form for optræning i at læse i krystal. Okkultisme er et tveægget sværd, og de, der giver sig til at lege med den af ren og skær nysgerrighed, kan risikere at blive straffet med mentale eller nervøse forstyrrelser. Ved hjælp af krystalkuglen kan man opleve glæden ved at hjælpe andre, men man får også kendskab til mange ting, der er frygtelige og uforglemmelige. Man bør kun læse dette kapitel, hvis man er meget, meget sikker på sine motiver.

Når man har besluttet sig for en bestemt krystalkugle, bør man ikke udskifte den. Gør det til en ufravigelig regel, at i berøring med den hver eller hveranden dag. De gamle saracenere fremviste aldrig deres sværd, selv ikke til en ven, uden at der måtte udgydes blod. Hvis de af en eller anden MÅTTE vise våbnet frem, prikkede de i en finger for at "gyde blod". Det er det samme med krystalkuglen. Hvis overhovedet viser den frem til nogen, så LÆS i hvert den, som om man kun beskæftigede sig med sine egne sager. Læs i den, selv om det ikke er nødvendigt at fortælle and hvad man foretager sig, eller hvad man læser. Dette er overtro, men en sikker optræningsmetode, så man - når kuglen er afdækket, automatisk "ser" uden at skulle forberede sig, uden at tænke over det.

link til mer om astralreiser - utløst av bergkrystall!

i de engelske rampabøker som ikke er oversatt - behandles dette med astralreiser inngående i flere bøker - særlig i "beyond the tenth" og "you forever" og TWILIGHT

se ellers innholdsomtalen for de engelske bøker fra RAMPA på linken her.

eller via:

http://www.lobsang-rampa.net